Fiskefrikadeller og hvidløgskartofler med frisk salat
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- Alle gulerødderne
- 1 bundt grønkål med rød stilk
- 1 appelsin
- 1 rulle fiskefars med rejer
- 2 hvidløgsfed
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
- Smør
Vores fiskefars er fuld af gode grøntsager og virker derfor en smule anderledes end ren fiskefars, når den steges. Mens dellerne er på panden, vil de føles bløde, som om de er understegte, men når de har ligget på en tallerken og kølet af i 1-2 min., bliver de faste – helt som klassiske fiskedeller. Hold dig til den angivne stegetid, så skal det nok gå godt.
Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.
Halvér kartofler, og kog dem møre under låg i saltet vand i 8-14 min. (alt efter størrelse).
Skær gulerødder i tynde skiver på skrå. Pluk og snit grønkål fint. Skræl appelsin, og skær i tynde skiver.
Vend gulerødder med grønkål og appelsin, og smag til med 1 spsk. eddike, 2 spsk. olivenolie, salt og peber.
Varm smør op på en pande. Form fiskefarsen til små frikadeller på størrelse med valnødder, og steg dem, til de er gyldne og gennemstegte, 3-4 min. på hver side.
Pres eller hak hvidløg fint.
Hæld vandet fra de kogte kartofler, og vend kartofler med hvidløg og 1-2 spsk. smør. Krydr godt med peber.
Spis fiskefrikadeller med hvidløgskartofler og gulerodssalat til.