Fiskefrikadeller med tomatsalsa, koriander og knuste kartofler
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- 3 hvidløgsfed
- 4 tomater
- 1 bundt koriander
- 2 breve tomatrelish
- 2 breve ristet sesam
- 2 squash
- 1 rulle grøn fiskefars
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
Kog kartofler møre under låg i kogende, saltet vand i 12-15 min. (alt efter størrelse).
Pil og hak hvidløg fint. Skær tomat i mindre tern, og snit koriander fint – både stilke og blade, men hold dem adskilt.
Vend tomater med halvdelen af hvidløget, tomatrelish, et godt drys sesam, korianderblade, lidt eddike, salt og peber.
Skær squash i mindre tern.
Varm en pande op, og tilsæt olie. Form fiskefarsen til fiskefrikadeller med en ske, og steg dem på panden, til de er faste og gennemstegte, 3-4 min. på hver side.
Kom squash og resten af hvidløget på panden sammen med fiskefrikadeller de sidste 2-3 min. af stegetiden. Krydr med salt og lidt ristet sesam.
Hæld vandet fra kartofler, og knus kartofler let med en gaffel. Rør de knuste kartofler med korianderstilke, lidt olivenolie, salt og peber.
Servér fiskefrikadeller med tomatsalsa, squash og knuste kartofler.