Stegt fisk med pasta, cremet selleri og grønne bønner
Ingredienser
- 1 bæger selleri i tern
- 2 bægre fløde
- 1 pakke torskefisk i tern
- 2 poser grønne bønner
- 2 pakker frisk bigoli-pasta
- 2 poser bladspinat
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg selleritern fra bægeret ved middel varme i 2-3 min.
Tilsæt fløde og vand [1/2p: 1-2 dl | 3/4p: 2-3 dl | 5p: 3-4 dl], og kog op. Lad panden simre, til selleri er mør, og saucen er kogt ind, 3-4 min.
Tjek fisken for eventuelle ben.
Varm en pande op med lidt olie, og steg fisken ca. 3 min. på hver side, til den er gyldenbrun udenpå, og kødet er mælkehvidt og deler sig i flager ved et let tryk. Krydr med salt og peber under stegningen. Tilsæt de grønne bønner til panden de sidste 2 min. af tilberedningstiden, og lad dem stege med, til de er gennemvarme, ca. 2 min.
Kom pastaen i en gryde med kogende, saltet vand, og kog den al dente, 5-7 min. Dræn vandet fra.
Snit evt. spinat groft.
Tilsæt spinat til sellerisaucen, og lad den simre med 1-2 min., til den er mør. Smag til med salt og sort peber.
Anret pasta på tallerkener, og top med sellerisauce. Anret torskefisk ved siden af, og servér grønne bønner til.