Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskefrikadeller med rejer, squash-frikassé med ingefær og wasabina med gomadressing

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • ½ pose gulerødder
  • 1 squash
  • 1-2 cm ingefær
  • 1 bundt forårsløg
  • 1 brev tamari-sojasauce
  • 1 limequat
  • 1 bundt wasabina
  • 1 pose gomadressing
  • 1 rulle fiskefars med rejer

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Japan-snit – også kaldet rangiri eller rullesnit – er en smuk og delikat udskæring af squash og gulerødder. Læg squashen på skærebrættet, og skær et (45 grader) skråt snit i den ene ende. Rul derefter squashen ¼ omgang, skær igen et skråt snit, og fortsæt på samme måde. Hver udskæring skal være 2-3 cm lang. Gør på samme måde med gulerødderne. Det lyder måske tidskrævende, men når man først er i gang, er det hurtigt klaret. Resultatet er en smuk udskæring, som skiller sig lidt ud fra det normale.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.

Ris
  1. Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Squash-frikassé med ingefær
  1. Skær gulerødder og squash ud i japan-snit (se køkkentip). Skræl ingefær, og riv den fint. Snit forårsløg fint. Tag en lille håndfuld forsårsløg fra til wasabina-salat.

  1. Varm en sautérgryde op med lidt olie, og sautér gulerødder i 2 min. Vend squash i, og lad det sautere 3 min.

  1. Vend ingefær, resten af forårsløget, tamari og ½-1 dl vand med grøntsagerne, og lad det hele simre 2 min. under låg. Smag til med salt.

Wasabina med gomadressing
  1. Skær limequat i bittesmå tern – fjern eventuelle sten. Snit wasabina groft.

  1. Kom wasabina i en skål, og vend den med limequat, forårsløg og lidt olie. Smag til med lidt salt og peber. Klip et lille hul i hjørnet af gomadressingen, og tegn streger hen over salaten.

Fiskefrikadeller
  1. Varm en pande op med lidt olie, og form fiskefarsen til små frikadeller. Steg fiskefrikadellerne ved middelhøj varme i ca. 4 min. på hver side, eller til de er gyldne og gennemstegte.

Servering

Anret ris på en tallerken, og top med squash-frikassé. Spis fiskefrikadeller og wasabina med gomadressing til.

-