Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Fiskefrikadeller med rejer, sprød spidskål og sauterede grøntsager

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 spidskål
  • 2 lime
  • 2 porrer
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 frisk hvidløg med top
  • 2 breve bangkok-krydderiblanding
  • 1 rulle fiskefars med rejer

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 35 min. Hæld overskydende vand fra.

Sprød spidskål
  1. Snit spidskål fint, og halvér limefrugt. Vend spidskål med limesaft og lidt olivenolie i en salatskål, og smag til med salt og peber.

Sauterede grøntsager
  1. Skær porre i skiver, og skyl dem i en skål koldt vand, så jord mellem lagene bliver skyllet væk. Skær peberfrugt i tern a 1 cm. Snit hvidløg fint.

  1. Varm en gryde op med lidt olie, og sautér porre og peberfrugt i ca. 6 min. Tilsæt hvidløg og 1-2 tsk. bangkok-krydderi, og sautér videre i 1 min. Smag til med salt.

Fiskefrikadeller
  1. Varm en pande op med lidt olie. Form farsen til små deller, og steg dem ved middelhøj varme i ca. 4 min. på hver side, eller til de er gyldne og gennemstegte.

Servering

Anret ris på tallerkener, og top med sauterede grøntsager. Servér sprød spidskål og fiskefrikadeller med rejer til.

-