Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskefrikadeller med kabocha-græskar, citruskål og mungbønner med tamari

3 personer

Ingredienser

  • 1 kabocha-græskar
  • 2 limequats
  • 2 poser grønne mungbønner
  • 1 brev tamari-sojasauce
  • 1 pose solsikkekerner
  • Alle de stribede rødbeder
  • 2 bægre snittet hvidkål
  • 1 citron
  • 1 rulle grøn fiskefars

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Tænd ovnen på 210 °C varmluft. Sæt vand over til bønner og græskarcreme, og skyl frugt og grønt.

Bagt græskar
  1. Halvér græskar, skrab kernerne ud, og skræl græskarret. Skær græskarret i 2-3 cm tykke både, og læg dem på en bageplade med bagepapir.

  1. Bag græskarret helt mørt, 25-30 min. Blend halvdelen af græskarret til en blød creme. Justér konsistensen med lidt vand, og smag til med salt og peber. Skær limequat i bittesmå tern, og vend i græskarcremen. Krydr resten af det bagte græskar med lidt salt.

Mungbønner
  1. Kog mungbønner møre i en gryde med rigeligt, kogende letsaltet vand, ca. 30 min. Hold øje med dem efter 20 min., så de ikke koger ud. Hæld vandet fra, og vend bønnerne med tamari og lidt olie.

Citruskål med rødbede
  1. Rist solsikkekerner gyldenbrune på en tør pande, 3-4 min.

  1. Skræl rødbeder, og skær dem i skiver a 2-3 mm. Læg skiverne i små bunker, og skær dem i korte stave, 2-3 mm tykke.

  1. Vend rødbeder og hvidkål grundigt med lidt olie og citronsaft i en salatskål. Smag til med salt og peber, og top salaten med ristede solsikkekerner.

Fiskefrikadeller
  1. Varm panden op igen, tilsæt lidt olie, og form fiskefarsen til små deller. Steg fiskefrikadellerne gyldne og gennemstegte ved middelhøj varme, ca. 4 min. på hver side.

Servering

Anret græskarcreme på tallerkener, og top med bagt græskar. Servér med mungbønner, fiskefrikadeller og citruskål.

-