Fiskeburger med rejer, avocadospread og ovnfritter
4 personer
Ingredienser
- 5 bagekartofler
- 1 agurk
- Halvdelen af tomaterne
- 2 røde hjertesalater
- 1 rulle fiskefars med rejer
- 1 pakke burgerboller med kartofler
- 1 rulle avocadospread
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
Køkkentips
Bemærk at du både har fået cherrytomater og almindelige tomater. I dag skal du bruge halvdelen af de almindelige tomater.
Inden du går igang
Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt.
Ovnfritter
Skær kartofler i tynde, ensartede både. Vend dem med lidt olivenolie og salt på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen, til de er gyldne og møre, 25-30 min.
Klargøring af grønt
Skær agurk og tomat i skiver, og del salat i blade.
Fiskeburger med rejer
Form farsen til små flade burgerbøffer. Varm olie op på en pande, og steg fiskeburgerne i 3-4 min. på hver side, til de er gyldne og gennemstegte.
Varm imens burgerbollerne i ovnen i 3-5 min.
Servering
Flæk burgerboller, og smør med avocadospread. Fyld med salat, tomat, agurk og fiskeburger, og spis ovnfritter til.