Fiskeburger med rejer, avocadospread og ovnfritter
Ingredienser
- Alle kartoflerne
- 2 æbler
- Halvdelen af tomaterne
- 1 rød hjertesalat
- 1 rulle avocadospread
- 1 rulle fiskefars med rejer
- 1 pakke burgerboller med kartofler
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
Vores fiskefars er fuld af gode grøntsager, og virker derfor en smule anderledes end ren fiskefars, når den steges. Mens burgerne er på panden, vil de føles bløde, som om de er understegte, men når de har ligget på en tallerken og kølet af i 1-2 min., bliver de faste – helt som klassiske fiskefrikadeller. Hold dig til den angivne stegetid, så skal det nok gå godt.
Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt. Tag avocadospread ud fra køl.
Skær kartofler i tynde, ensartede både. Vend dem med lidt olivenolie og salt på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen, til de er gyldne og møre, 25-30 min.
Skær æble og tomat i skiver, og del salat i blade.
Kom avocadospread i en lille skål, og rør den evt. lind med lidt vand.
Form farsen til små flade burgerbøffer. Varm olie op på en pande, og steg fiskeburgerne i 3-4 min. på hver side, til de er gyldne og gennemstegte.
Varm imens burgerbollerne i ovnen i 3-5 min.
Flæk burgerbolle, og smør med avocadospread. Fyld med salat, tomat, æble og fiskefrikadeller, og spis ovnfritter til.