Fiskeburger med kapersdressing og stegte søde kartofler
Ingredienser
- Alle de søde kartofler
- 1 bakke karse
- 1 glas kapers i havsalt
- 2 bananskalotteløg
- 1 bæger creme fraiche
- ½ rød egebladsalat
- 4 tomater
- 1 rulle fiskefars med rejer
- 1 pakke grove burgerboller
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Tænd ovnen på 220 °C varmluft. Skyl alt grønt. Skyl kapers fri for salt, og lad dem ligge i vand, til de skal bruges.
Skær de søde kartofler i grove tern, og vend dem med lidt olie og salt. Steg dem møre og gyldne i ovnen, 20-25 min.
Klip karse. Hak kapers groft, og hak skalotteløg fint. Vend det hele sammen med creme fraiche, og krydr med salt og peber.
Pluk salat i hele blade, og skær tomat i skiver.
Form bøffer af fiskefarsen. Varm en pande op med lidt olie, og steg den 2-3 min. på hver side. Krydr med lidt salt og peber.
Varm burgerbollerne 2-3 min i ovnen.
Kom en god skefuld dressing på burgerbollerne, og fyld dem med grønt og fiskebøffen. Spis søde kartofler sammen med, og brug evt. overskydende dressing som dip.