Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Filet af gris med ovnbagt grønt, kartofler og paprika-creme

3 personer

Ingredienser

  • ½ pose kartofler
  • 2 løg
  • 1 pakke svinefilet
  • 1 squash
  • 1 rød peberfrugt
  • ½ frisk hvidløg med top
  • 1 bundt palmekål
  • 1 pose røget paprika-creme

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Løg, squash, peberfrugt, palmekål

Håndfuld 3: Svinefilet

Håndfuld 4: Kartofler

Fedt: Olivenolie, paprika-creme

Smagsgivere: Salt, sort peber, eddike, frisk hvidløg

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt.

Ovnbagte kartofler
  1. Skær kartoflerne i kvarte og løg i både. Kom kartofler og løg på bageplade med bagepapir, og vend dem med olivenolie [1p: 1 spsk. | 2p: 2 spsk. | 3/4p: 3 spsk.], salt og peber. Bag kartoflerne gyldne og let møre, ca. 25 min.

Filet af gris
  1. Varm en gryde op, tilsæt olie [1p: ½ spsk. | 2p: 1 spsk. | 3/4p: 2-3 spsk.], og steg kødet under låg, til det er brunet på alle sider og gennemstegt, 10-15 min. Krydr med salt undervejs.

  1. Skær svinefileten i skiver inden servering.

Ovnbagt grønt
  1. Skær imens squash og peberfrugt i tern. Vend squash og peberfrugt med olivenolie [1p: 1 spsk. | 2p: 2 spsk. | 3/4p: 2-3 spsk.], salt og peber.

  1. Kom squash og peberfrugt på bagepladen med kartofler, når kartoflerne har bagt i ca. 25 min., og bag det hele i ca. 10 min.

Lynstegt palmekål med frisk hvidløg
  1. Pluk palmekålen, og hak den groft. Snit frisk hvidløg fint.

  1. Opvarm en pande eller wok (fx panden fra svinefilet), tilsæt olie [1p: ½ spsk. | 2p: 1 spsk. | 3/4p: 1-2 spsk.], og lynsteg palmekål og hvidløg i 2-3 min. Krydr med lidt eddike, salt og peber.

Servering

Anret ovnbagt grønt og kartofler på tallerkener. Fordel lynstegt palmekål henover, og tegn striber af paprika-creme over kål og grønt. Top med filet af gris.

-