Fisk i karrysauce med spinat og dild-kartofler
Ingredienser
- 1 pose nye danske kartofler
- 1 pakke torskefisk i tern
- 2-3 fed hvidløg
- 1 rød palermo-peberfrugt
- 2 squash
- 1 pose bladspinat
- 1 brev madraskarry
- 2 bægre fløde
- 1 bundt dild
- 1 citron
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Smør
Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.
Halvér evt. de største kartofler, så alle har nogenlunde samme størrelse. Kog kartofler møre under låg i saltet, kogende vand i 8-10 min. Sluk for varmen, og lad kartoflerne trække færdig i kogevandet i ca. 5 min.
Skær fisken i 1½ cm tykke skiver.
Pil og snit hvidløg i tynde skiver. Skær peberfrugt og squash i mindre tern. Hak spinat groft, eller lad bladene være hele.
Steg hvidløg, squash og peberfrugt 2 min. i en gryde med olivenolie. Tilsæt karry, fisk og spinat, og vend det godt rundt.
Hæld fløde og 1½ dl vand ved, og læg låg på gryden. Kog retten ved jævn varme i 4-5 min., til fisken er færdigtilberedt.
Pluk og snit dild groft. Skær citron i både.
Hæld vandet fra kartoflerne, og vend dem med lidt smør, dild og salt.
Servér fisk i karrysauce med spinat, og spis dild-kartofler og citron til.