"Fish and chips" - Sprødstegt fisk med purløgsdressing, stegt grønt og ovnkartofler
Ingredienser
- 3 bagekartofler
- 1 pose gulerødder
- 1 rødløg
- 1 bundt purløg
- 1 bæger creme fraiche
- 2 pakker langefilet uden skind
- 1 bundt bladspinat
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- 1-2 æg til panering
- Hvedemel
Hvis du ikke har et æg til paneringen i dag kan du også sagtens klare dig uden. Bland i stedet 2-3 spsk. mel med nok vand til at lave en tyktflydende dej uden klumper. Brug denne i stedet for æg.
Hvis du er i tvivl om du har nok æg til paneringen, så tilsæt evt. 1-2 spsk. vand til æggene – det binder stadig fint.
Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt.
Skur og skær kartofler i tynde, ensartede både. Vend dem med lidt olivenolie på en bageplade med bagepapir, og krydr med salt. Bag dem gyldne og sprøde i ovnen i 25-30 min.
Skær halvdelen af gulerødderne i stave til snackgrønt. Kom spinat i en skål. Gem til servering.
Hak halvdelen af rødløget fint. Snit purløg fint, og rør sammen med rødløg og creme fraiche i en lille skål. Smag til med salt.
Skær resten af løget i tynde både. Skær resten af gulerødderne i tynde skiver på skrå.
Pisk ½-1 æg sammen i en dyb tallerken (se køkkentip), og kom en god mængde mel i en anden tallerken. Tjek fisken for eventuelle ben og hinder.
Vend fisken i et tyndt lag mel, derefter i æg, og til sidst i et tykkere lag mel.
Varm olie op på en pande, og steg fisken gylden og sprød, 3-4 min. på hver side. Krydr med salt undervejs. Tag fisken af panden.
Tør panden hurtigt af. Varm lidt ny olie op, og steg gulerodsskiver og rødløgsbåde gyldne og møre, 3-4 min. Smag til med salt og peber.
Anret sprødstegt fisk, stegt grønt og ovnkartofler på tallerkener, og servér purløgsdressing, snackgulerødder og spinat til. Dyp fisk og kartofler i dressingen.