Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Filet af gris med krydrede jordskokker og kartofler med grønkål og tahindressing

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • Alle jordskokkerne
  • 1 bundt grønkål
  • 1 pakke svinefilet
  • ½-1 brev istanbul-krydderiblanding
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 pose tahin
  • 1 grøn citron

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Skyl frugt og grønt.

Klargøring af grønt
  1. Skrub kartofler og jordskokker, og skær dem i tern a ca. 2 cm. Rib grønkål, og hak den groft.

Filet af gris
  1. Varm lidt olie op på en pande, og steg kødet under låg, til det er brunet på alle sider og gennemstegt, 10-15 min. Vend det om undervejs, så det bliver stegt på alle sider, og krydr med salt og peber.

  1. Tag kødet af panden, lad det trække 3-4 min., og skær det i tynde skiver inden servering.

Krydrede jordskokker og kartofler
  1. Varm imens en sautérgryde op med lidt olie, og sautér kartofler og jordskokker i 3-4 min. Tilsæt et par spsk. vand, skru ned til middel varme, og lad dem simre i 8 min.

  1. Vend grønkålen med kartofler og jordskokker, og krydr med salt og lidt istanbul-krydderi. Dryp evt. lidt mere vand i gryden, hvis det virker tørt.

  1. Lad hele herligheden simre ca. 5 min. med låget på skrå, til alt er mørt. Smag evt. til med mere istanbul-krydderi, hvis du kan lide det stærkt.

Tahindressing
  1. Hak hvidløg fint, eller pres det. Rør tahin med hvidløg og 1-2 spsk. citronsaft i en lille skål, og spæd derefter til med lidt koldt vand – dressingen skal være syrlig og lidt tynd.

Servering

Anret krydrede jordskokker og kartofler på tallerkener sammen med filet af gris, og dryp med tahindressing.

-