Falafler med linse-tabbouleh, salat og hvidløgsdressing
Ingredienser
- 1 dl kogte røde linser
- ¼-½ rødløg
- 1 tomat
- 1 agurk
- 1 bundt bredbladet persille
- ½ romaine-salat
- 1 hvidløgsfed
- ½ bæger yoghurt naturel 0,5 %
- 1 rulle falafelfars med ærter og mynte
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Hvis du har en air-fryer, kan du prøve at stege falaflerne i den i stedet for på en pande. Det kan være en god tilberedningsmetode, når fedtstof er begrænset, som i det energireducerede måltid.
Form falafeldejen til små kugler på størrelse med valnødder. Placér dem i air-fryerskuffen, og spray eller pensl dem med en lille smule olie (højst samme mængde olie, som angivet i opskriften til pandestegning). Bag dem, til de er sprøde og gennembagte. Der er stor forskel på air-fryere, så det kan være vanskeligt at angive præcis tid, men i min air-fryer er de færdige på ca. 12 min. ved 200 °C.
Sæt vand over til sorghum, og skyl alt grønt.
Hak løg fint. Skær tomat og agurk i små tern. Hak persille fint – også stilkene. Rør linser sammen med løg, tomat, agurk, persille, olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk.] og lidt eddike. Smag til med salt og peber.
Snit salaten mellemfint, læg den på et fad, og top med linse-tabbouleh.
Pres hvidløg, og rør det i yoghurten. Smag til med salt og peber.
Varm en pande op (se køkkentip), tilsæt olie [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk.], og form falafelfars til små, flade deller. Steg falafler i 4-5 min. på hver side ved lav til middel varme, så de gennemsteger uden at brænde på. Læg gerne låg på panden under stegningen – så går stegningen lidt lettere med små mængder fedtstof.
Anret falafler med hvidløgsyoghurt og linse-tabbouleh.