Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Falafler med fladbrød, sprødt grønt, marinerede rødløg og hvidløgsdressing

1 personer

Ingredienser

  • Resten af gulerødderne
  • 1 bundt grønkål
  • 1 stængel bladselleri
  • 2 hvidløgsfed
  • 2 spsk. yoghurt naturel 0,5 %
  • ½ rødløg
  • 1 brev dukkah-krydderiblanding
  • 1 rulle falafelfars med squash
  • 1 pizzadej

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (æbleeddike)
  • Mel
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Gulerødder, grønkål, bladselleri, rødløg

Håndfuld 3: Falafelfars

Håndfuld 4: Pizzadej, mel

Fedt: Olivenolie

Mælkeprodukt: Yoghurt

Smagsgivere: Salt, peber, eddike, hvidløg, dukkah

Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Klargøring af grønt
  1. Skræl og riv gulerødder groft. Pluk og snit grønkål groft. Snit bladselleri fint. Anret det hele på et fad eller i skåle til servering.

Hvidløgsdressing og rødløg
  1. Pil og hak hvidløg. Rør 2 spsk. yoghurt med salt, peber og hvidløg efter smag.

  1. Pil og skær rødløg i tynde både. Vend rødløg med lidt eddike i en skål, og drys med rigeligt dukkah (gem en smule til fladbrød).

Falafler og pandebrød
  1. Varm 1½ spsk. olie op på en pande. Form falafler af falafelfarsen, og steg dem gyldne og gennemvarme i 3-4 min. på hver side.

  1. Del pizzadej i halve, og rul dem ud til fladbrød på en meldrysset bordplade.

  1. Varm en pande op (genbrug evt. den fra falafler), tilsæt 1½ spsk. olie, og steg pandebrød i 2-3 min. på hver side – de må gerne blive godt gyldne. Drys pandebrød med lidt salt og dukka-krydderi.

Servering

Servér lune pandebrød med falafler, sprødt grønt, rødløg og hvidløgsdressing.

-