Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Falafler med krydrede gulerødder og linsesalat med tahindressing

3 personer

Ingredienser

  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 citron
  • 1 rulle falafelfars med rødbede
  • 1 pose grønne linser
  • ½ pose gulerødder
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 brev istanbul-krydderiblanding
  • ½ - 1 rød chili
  • 1 pose tahin
  • 3000 g tomater

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til linser, og skyl linser samt frugt og grønt.

Linser
  1. Kom linser i en rummelig gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem møre, 15-16 min. Dræn vandet fra.

Lun linsesalat med tahindressing
  1. Hak hvidløg fint, eller pres det. Rør tahin med hvidløg og 1-2 spsk. citronsaft i en lille skål, og spæd til med lidt koldt vand – dressingen skal være syrlig og lidt tynd.

  1. Skær tomat i tern. Hak persille fint – også gerne stilkene. Hak chili fint.

  1. Vend tomater og persille med linser i gryden, og smag til med salt og peber. Anret den lune linsesalat på et fad. Dryp med tahindressing, og top med chili efter smag.

Falafler og krydrede gulerødder
  1. Skær gulerødder i skiver a ½ cm. Varm en pande op med lidt olie, og steg gulerødderne ved middel varme, til de er sprødmøre uden at være brune, 4-5 min. Smag med istanbul-krydderiblanding (pas på, den er lidt stærk) og lidt salt, og kom gulerødderne i en skål.

  1. Tør panden af, varm den op igen, og tilsæt lidt olie. Form falafelfarsen til små, runde og lidt flade kugler, og steg dem sprøde ved middel varme, 4-5 min. på hver side.

Servering

Servér falafler med krydrede gulerødder og lun linsesalat med tahindressing.

-