Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Falafler med hvidløgsyoghurt og sprød salat

1 personer

Ingredienser

  • 1 romaine-salat
  • 1 tomat
  • 1 mini-agurk
  • 1 rulle neutral falafelfars
  • 1 hvidløgsfed
  • ½-1 bundt bredbladet persille
  • ½ bæger yoghurt naturel 0,5 %

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx risvin- eller æbleeddike)
Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Sprød salat
  1. Snit salat, og skær tomat i både. Skær agurk i skiver. Fordel alle elementerne ud på et lille fad, og smag til med lidt eddike, salt og peber.

Falafler
  1. Varm 1 tsk. olie op på en pande. Form falafelfarsen til små, flade falafler, og steg dem ved middel varme i ca. 4 min. på den ene side.

  1. Dryp ½ tsk. olie på panden, når du vender falaflerne, og steg i ca. 4 min, til de er sprøde udenpå og gennemstegte indeni. Justér varmen under stegningen.

Hvidløgsdressing
  1. Riv eller hak hvidløget fint, og hak persillen.

  1. Rør yoghurten med hvidløg og persille (efter smag), og krydr med lidt salt og peber.

  1. Gem evt. lidt persille til topping.

Servering

Anret falafler oven på salaten, og dryp hvidløgsdressing over. Drys evt. med overskydende persille.

-