Falafler med chilidip og lun sorghum med grønkål og cherrytomater
Ingredienser
- 2 poser sorghum
- 1 bundt grønkål
- 2 hvidløgsfed
- 1 bakke cherry-blommetomater
- ½ spidskål
- ½-1 grøn jalapeño-chili
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
- 1 rulle falafelfars med rødbede
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
- Evt. sukker
Sæt vand over til sorghum, og skyl alt grønt.
Sæt sorghum over i 6 dl kogende, letsaltet vand, og kog den under låg ved svag varme i 15-20 min. Dræn vandet fra. Lad sorghum køle let af i en rummelig skål.
Rib grønkål, og hak den fint. Hak hvidløg fint. Halvér tomater. Vend grønkål, hvidløg og tomater sammen med sorghum og 1 spsk. olie. Smag godt til med salt og peber.
Snit spidskål fint. Vend kålen med lidt olie og eddike i en skål. Smag til med salt, peber, evt. lidt sukker og et par dråber eddike.
Hak chili fint. Smag yoghurt til med chili, salt og peber.
Varm en pande op med lidt olie. Form falafelfarsen til små, runde og lidt flade kugler, og steg dem sprøde ved middel varme, 4-5 min. på hver side.
Servér falaflerne med chili-dip, spidskålssalat og lun sorghum med grønkål og cherrytomater.