Falafler i fladbrød med stegt palmekål og hvidløgsdressing
Ingredienser
- 1 bundt palmekål
- 1 rød peberfrugt
- 1 madagurk
- 3 fed hvidløg
- 1 bæger creme fraiche
- 1 rulle falafelfars med squash
- 2 fladbrød
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Skyl alt grønt.
Rib palmekål, og skær peberfrugt i strimler. Skræl evt. madagurk, og skær den i tern.
Riv eller hak 1 fed hvidløg fint, og rør det i creme fraichen. Krydr med salt og peber.
Varm en pande op med lidt olie. Knus 1-2 fed hvidløg, og steg det sammen med peberfrugt og palmekål i 3-4 min. Krydr med salt. Tag det af panden, og anret på et fad.
Varm en gavmild mængde olie op på panden. Form falafelfarsen til små falafler, og steg dem, til de er sprøde og gennemtilberedte, 5-6 min. i alt.
Varm imens fladbrød på en tør pande i ½-1 min. på hver side, eller til de er gennemvarme. Hold dem lune under et rent viskestykke.
Fyld fladbrødene med falafler, stegte grøntsager, agurk og hvidløgsdressing.