Dildagurker
Opskrift
Ingredienser
-
1000 g sylteagurker (Små sylteagurker eller agurker med små kerner)
-
1 stykke vindrueblade (Et par)
-
10 g peberkorn
-
30 g dildspidser (Eller dildfrø (frisk dild kan også bruges))
-
45 g salt (45 g groft havsalt til 900 ml vand = 5 % lage)
-
1 skive rodfrugter (Eventuelt )
Sådan gør du
Start med at finde et 2-liters patentglas frem til din fermentering.
1. Start med at skylle agurker og peberrod.
2. Vej agurkerne af, læg dem i en stor skål, og dæk dem med isterninger og koldt vand. Lad dem ligge i isvandet, mens du forbereder de andre ingredienser.
3. Læg et af vindruebladene i bunden af patentglasset sammen med peberkornene. Pil hvidløget, og læg også de hele fed i glasset sammen med dilden. Skær toppen af, skræl og riv peberroden, vej den af, og kom ligeledes den i glasset.
4. Hæld isvandet fra agurkerne, skær evt. agurkerne i stænger, og pak dem tæt i patentglasset.
5. Bland din lage ved at røre 45 g salt ud i 200 ml kogende vand. Rør det godt sammen, til saltet er helt opløst, og tilsæt de resterende 700 ml koldt vand, så lagen får stuetemperatur.
6. Hæld lagen over agurkerne, så de dækkes helt. Læg de sidste vindrueblade over agurkerne.
7. Hvis du har pakket glasset tæt nok, burde de holde sig nedsunket i lagen. Ellers læg en stor skive rodfrugt – skåret på langs og som passer til patentglassets bredde – oven på agurkerne, og pres det hele ned under lagen.
8. Sørg for, at der er 3-4 cm luft foroven i patentglasset, luk det og stil det til at fermentere på en tallerken et skyggefuldt sted.
9. Lad agurkerne fermentere i 3 til 7 dage, ideelt set ved 20 til 25 grader. Er temperaturen varmere end dette, kan det gå stærkere, er den koldere, kan det gå langsommere.
10. Glasset skal åbnes hver dag for at frigive det kuldioxidtryk, som fermenteringsprocessen danner.
11. Smag på agurkerne efter 2-3 dage eller før, afhængigt af temperaturen. De skal hverken være for søde eller for sure. Smag på dem indtil den 7. dag, hvor de bør være klar.
12. Stil agurkerne på køl. De er nu spiseklar.
Køkkennote: Det er nemmest at få fat i sylteagurker om sommeren, når det er varmt, og så kan fermenteringen godt gå rigtig stærkt. Den ideelle fermenteringstemperatur er omkring 20 grader. Hvis det nærmere er 25 grader, skal du sætte dem på køl hurtigere. Du kan også erstatte vindruebladene med peberrods-, kirsebær- eller egetræsblade.