Dahl med stegte fladbrød, pak choy og mynte-raita
Ingredienser
- 1 rulle dahl
- 1 bæger yoghurt naturel 3,5 %
- 1 bæger skåret grønt (bladselleri/agurk/mynte)
- 1 finger lime
- 1 bundt koriander
- 1 pak choy
- 1 pizzadej
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Æbleeddike
Skyl frugt og grønt.
Kom dahl og evt. en smule vand i en gryde, og varm den igennem, ca. 10 min.
Kom yoghurt i en skål, og vend den med snittet grønt fra bægeret. Halvér finger lime, pres den i yoghurten, rør rundt, og krydr med lidt salt og peber.
Snit koriander groft. Skær bunden af pak choy, og del pak choy i hele blade. Varm en pande op med lidt olivenolie, og steg pak choy i 3-4 min. Krydr med lidt salt og peber.
Kom pak choy i en skål, og vend med lidt salt og et par dråber eddike. Vend pak choy med koriander inden servering.
Del pizzadej i 2, og rul stykkerne ud til fladbrød a ca. 1-1½ cm tykkelse på et melstrøet bord.
Varm en pande op med olivenolie, og steg brødene i 2-3 min., på hver side. Drys med lidt salt.
Servér dahl i skåle med fladbrød og pak choy ved siden af. Top med mynte-raita.