Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Cremet perlebyg med svampe og tomat toppet med stegt grønkål

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose perlebyg
  • 1 løg
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 bundt grønkål
  • 3 tomater
  • 1 bakke brune champignoner i skiver
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 bæger ricotta

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til perlebyg, og skyl perlebyg samt alt grønt.

Perlebyg (del 1)
  1. Kom perlebyg i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 10-15 min. Hæld overskydende vand fra, men gem 3 dl (se pkt. 7).

Klargøring af grønt
  1. Skær løg i tynde både. Skær hvidløg i tynde skiver. Pluk og snit grønkål groft. Halvér tomater.

Stegt grønkål
  1. Varm olie godt op på en pande, og steg grønkål sprødmør ved høj varme, 2-3 min. Smag til med sort peber og en smule salt.

Perlebyg (del 2)
  1. Tag perlebyg op af gryden, og tør gryden hurtigt over.

  1. Varm olie op i gryden, og steg svampe ved høj varme i 1 min.

  1. Sænk varmen, tilsæt løg, hvidløg, tomater og rosmarinkvist, og steg videre i 2 min., til tomaterne er næsten møre.

  1. Kom perlebyg tilbage i gryden, og tilsæt 2-3 dl kogevand og ricotta.

  1. Lad gryden simre under omrøring, til perlebyggen er cremet, 1-2 min. Smag til med salt og sort peber, og fjern evt. rosmarinkvist inden spisetid.

Servering

Anret perlebyg i dybe tallerkener, top med stegt grønkål, og servér.

-