Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Cremet kartoffelsalat med grønne og hvide bønner, oliven og syltede rødløg

2 personer

Ingredienser

  • Alle kartoflerne
  • 1 pose solsikkekerner
  • 1 bundt flade bønner
  • 1 pose kogte hvide bønner
  • 1 rødløg
  • 1 citron
  • 1 pose tahin
  • 1 pose sorte oliven

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Sukker
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.

Kartofler og ristede solsikkekerner
  1. Kog kartofler i en gryde med rigeligt kogende, saltet vand, til de er næsten møre, 12-15 min. (alt efter størrelse).

  1. Rist solsikkekerner gyldne på en tør pande i 4-5 min. Kom dem i en skål til topping.

Grønne bønner og hvide bønner
  1. Skær grønne bønner i stykker a 4-5 cm. Kog grønne bønner i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand (uden låg) i 6-8 min. Hæld vandet fra.

  1. Tilsæt hvide bønner til gryden med kartofler, og kog dem med de sidste 2 min., til alt er mørt. Hæld vandet fra.

Syltede rødløg
  1. Pil og skær rødløg i tynde både.

  1. Kog 1 dl eddike, ½ dl vand og 2-3 spsk. sukker op i en lille gryde, til sukkeret er opløst. Tilsæt rødløg, og lad dem simre i lagen i et minuts tid. Tag gryden af varmen, og lad rødløget trække i lagen.

Kartoffelsalat
  1. Halvér citron. Rør tahin med 2-3 spsk. vand, og smag til med citronsaft. Krydr med lidt salt.

  1. Vend kartofler, hvide bønner og grønne bønner med tahindressing, og kom det på et fad.

Servering

Top kartoffelsalat med sorte oliven, syltede rødløg og ristede solsikkekerner, og servér.

-