Cremet kartoffelsuppe med bacon og purløg serveret med lunt brød med ramsløgssmør
Ingredienser
- 4 bagekartofler
- 1 løg
- 1 pose mandler
- 1 pakke bacon i tern
- 1 bæger fløde
- 1 bundt purløg
- 1 baguette
- 1 bundt ramsløg
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Smør
I dag får du ramsløg med til din ret, så du kan lave en superlækker ramsløgssmør til dit brød. Hvis du tænker, at børnene ikke vil kunne lide smørret, så brug i stedet ramsløget som ekstra topping til de voksnes supper – det smager også fantastisk.
Find en brødrister frem, eller tænd ovnen på 180 °C varmluft. Skyl alt grønt. Tag smør ud fra køl.
Skær kartofler i grove tern. Hak løg. Varm en rummelig gryde op, tilsæt olie, og steg kartofler i 2-3 min. Tilsæt løg, og steg i 3-4 min.
Dæk akkurat grøntsagerne med vand. Kog op, og lad det simre i 10-15 min., eller til alt er helt mørt.
Rist imens mandler gyldne på en tør pande i 4-5 min. Hak dem groft, og gem til servering.
Varm panden op, tilsæt olie, og steg bacon gylden og sprød, 4-5 min. Gem til servering.
Snit purløg fint, og gem til servering.
Lun brødet på en brødrister i 4-5 min., eller bag det i ovnen i 8-10 min.
Hak ramsløg fint, og rør det sammen med blødt smør [1/2p: 50g | 3/4/5p: 100g]. Smag evt. med lidt salt.
Hæld vandet fra suppen i en beholder.
Kom fløde ved grøntsagerne i gryden, og blend det til en glat suppe med en stavblender. Justér konsistensen med suppevandet, og smag til med salt.
Anret cremet kartoffelsuppe i dybe tallerkener. Top med purløg, bacon og mandler. Servér lunt brød med ramsløgssmør ved siden af.