Cremet bouillonsuppe med stegt kylling, kartofler og karse
Ingredienser
- 4 bagekartofler
- ½ pose gulerødder
- 1 løg
- 2 hvidløgsfed
- 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
- 1 brev grøntsagsbouillon
- 1 karton sødmælk
- ½-1 bakke karse
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Smør
Du kan også vælge at lade kyllingestykkerne være hele, mens de simrer med i suppen – det giver en saftigere kylling til sidst. Hvis du bruger den metode, så tag kyllingestykkerne op, når suppen er færdig. Skær dem i skiver, og tilsæt dem derefter igen.
Skyl alt grønt.
Skær bagekartofler i tern af ca. 3x3 cm. Skær gulerødder i ca. 1 cm tykke skiver. Skær løg i tynde både, og skær hvidløg i tynde skiver.
Skær kylling i strimler. Varm en rummelig gryde op, tilsæt olie, og steg kylling let brunet, 1-2 min.
Tilsæt lidt smør, og lad det smelte. Tilsæt kartofler og gulerødder og steg dem sammen med kyllingen i 2-3 min., til kartoflerne er let brunede.
Tilsæt hvidløg og løg, og steg i 1 min. Tilsæt 6 dl vand, bouillon og mælk, og kog op. Lad det simre under låg, til grøntsagerne er møre, 12-14 min.
Snit karse fint, og kom i en skål.
Smag suppen til med salt og peber inden servering.
Anret suppe i skåle, drys med karse, og servér.