Couscousbowl med falafel, grønt og tahindressing
Ingredienser
- 1 pose majscouscous
- 1-2 hvidløgsfed
- 1 pose tahin
- 1 tomat
- 1 romaine-salat
- 1 madagurk
- 1 rulle falafelfars med søde kartofler
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Neutral olie (raps- eller solsikkeolie)
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
- Sukker
Sæt vand over til couscous, og skyl alt grønt.
Kom 0,8 dl vand i en lille gryde, og tilsæt 1 spsk. olivenolie og ½ tsk. salt. Bring det til kogepunktet, og tag gryden af varmen. Tilsæt couscous, og rør rundt. Læg låg på gryden, og lad couscoussen trække i 5 min. Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt.
Hak hvidløg fint. Rør tahin med 1-2 spsk. eddike og lidt salt, og tilsæt evt. en smule vand, til dressingen er tyndtflydende. Smag tahindressing til med hvidløg.
Skær tomat i tern, og marinér dem med salt, peber, lidt sukker, olivenolie og eddike.
Snit salat fint, og skær agurk i tern.
Varm neutral olie (gerne lidt rigeligt) op på en pande. Form falafelfarsen til falafler, og steg dem gyldne og sprøde, 6-7 min. i alt.
Kom couscoussen i en dyb tallerken, og anret salat, tomater, agurk og falafler i små bunker ovenpå. Dryp med tahindressing.