Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Couscousbowl med stegt aubergine, råsyltede rødløg og tahindressing

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose majscouscous
  • 1 aubergine
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 citron
  • ½-1 brev istanbul-krydderiblanding
  • 1 pose tahin
  • 1 rødløg
  • 2 tomater
  • ½ salanova-salat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til couscous, og skyl frugt og grønt.

Couscous (del 1)
  1. Kom 2 dl kogende vand i en gryde, tilsæt lidt salt, og rør hurtigt couscous ud i det kogende vand. Læg låg på gryden, sluk for blusset, og lad couscous trække på blusset i ca. 8 min.

Stegt aubergine
  1. Skær aubergine i ca. 1 cm tykke skiver. Pil og pres eller riv hvidløg fint. Halvér citron.

  1. Varm olie op på en pande, og steg aubergineskiver gyldne og møre ved middel varme, 3-4 min. på hver side. Krydr med lidt istanbul-krydderi undervejs.

  1. Rør imens tahin med 2-3 spsk. vand, og smag til med hvidløg, citronsaft og salt.

  1. Kom stegt aubergine i en skål, og vend med en smule af hvidløgsdressingen.

Råsyltede rødløg og frisk grønt
  1. Pil og skær rødløg i tynde både. Kom dem i en gryde med lidt eddike, og varm stille og roligt igennem, til rødløgene er klare og lyse i farven.

  1. Skær imens tomat i mindre tern, og snit salat fint. Kom begge dele på et fad til servering.

Couscous (del 2)
  1. Løsn couscous forsigtigt med en gaffel inden servering, og smag til med olivenolie og salt.

Servering

Anret couscous i skåle, og top med aubergine, råsyltede rødløg og frisk grønt. Dryp med resten af hvidløgsdressingen.

-