Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Citronmarineret kylling med stegt grønt og couscous

3 personer

Ingredienser

  • 1 citron
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 bæger yoghurt naturel 3,5 %
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • 1 pose fuldkornscouscous
  • 3 tomater
  • 1 squash
  • 2 palermo-peberfrugter

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Evt. sort peber
Køkkentips

Citrondressingen til kyllingen her er dejlig mild i smagen, men hvis du alligevel er i tvivl om, hvorvidt eventuelle børn blandt de medspisende vil kunne lide den, kan du sagtens stege kyllingen uden marinade og blot servere den som en dressing ved siden af. Du kan også sagtens undlade hvidløg i dressingen, hvis du foretrækker det.

Inden du går igang

Sæt vand over til couscous, og skyl frugt og grønt.

Citronmarineret kylling og yoghurtdressing
  1. Riv citronskal fint i en skål. Pil og pres hvidløg fint ned i samme skål. Tilsæt yoghurt, vend rundt, og krydr med lidt salt.

  1. Skær kylling i strimler, kom den i en skål, og tilsæt ⅓-½ af dressingen. Kom resten af dressingen i en skål til servering.

Couscous
  1. Kom couscous i en skål, og tilsæt 4½ dl kogende vand, salt og 1-2 spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.

  1. Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene, og smag til med godt med citronsaft og olivenolie inden servering.

Stegt grønt og citronmarineret kylling
  1. Skær tomat i grove tern, og skær squash i stave. Skær peberfrugt i ringe eller strimler.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg peberfrugt i 2-3 min. Tilsæt squash, og steg i yderligere 2-3 min.

  1. Kom tomat på panden, og steg, til det er mørt, 2-3 min. Smag til med salt og evt. sort peber, og tag grøntsagerne af panden.

  1. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg marineret kylling ved middel varme, til den er gylden og gennemstegt, 4-5 min.

Servering

Anret couscous i dybe tallerkener, top med stegt grønt, og anret citronmarineret kylling ovenpå. Dryp med resten af yoghurtdressingen, og servér.

-