Chruncy pekankage
Opskrift
Ingredienser
-
60 g pekannøddekerner
-
125 g smør
-
125 g flormelis
-
2 spsk. sukker
-
3 spsk. hvedemel
-
1 tsk. bagepulver
-
65 g polenta (majsgryn)
-
1/4 tsk. fint salt
-
4 stk. æggehvide(r)
-
1 tsk. vaniljeekstrakt (Se tip)
Sådan gør du
Forvarm ovnen til 180 grader.
1. Bred pekannøddekernerne ud på en bageplade beklædt med bagepapir, og rist dem i 10 minutter, til de er brunede og dufter. Tag dem ud, og lad dem køle af.
2. Brun smørret på en pande. Rør jævnligt, så det ikke brænder på. Når det er brunt og dufter skønt, hældes det igennem en sigte. Sæt det herefter til side, og lad det køle af.
3. Hæld pekannøddekerner, flormelis og sukker i en foodprocessor, og blend, til det hele er pulveriseret.
4. I en stor skål blander du hvedemel, bagepulver, majsgryn og salt.
5. Hæld det pulveriserede sukker-nøddemiks oveni, og bland det hele godt. Stil det til side.
6. I en lille skål pisker du æggehviderne med vaniljeekstrakt, til det akkurat er blandet. Hviderne skal ikke piskes stive.
7. Pisk æggehvide-vaniljeblandingen og det afkølede, brunede smør ned i de tørre ingredienser. Når det er godt blandet, stiller du dejen på køl i minimum 3 timer eller natten over.
8. Forvarm ovnen til 165 grader, og smør en løsbundet tærteform med rigeligt smør. Beklæd bunden med et stykke bagepapir, så er du sikker på, at kagen ikke sætter sig fast.
9. Bag kagen til den er let gylden på toppen, ca. 20-25 minutter. Der skal ikke hænge dej på en tandstik, når du stikker den ned midt i kagen.
10. Lad kagen afkøle i 15 minutter, og server den med cremefraiche eller is.
Tip: Du kan selv lave din egen vaniljeekstrakt - se opskriften her.