Chili sin carne med stegt glaskålssalat og lime
Ingredienser
- 1 rulle chili sin carne
- ½-1 bundt koriander
- Ca. 1/3 af den røde glaskål
- 1 stængel bladselleri
- 1 madagurk
- 1 lime
Tjek at du selv har
- Olie (fx sesam- eller olivenolie)
- Salt
- Sort peber
Skyl frugt og grønt.
Kom chili sin carne i en gryde. Kog forsigtigt op, og lad retten simre under låg i 7-8 min. Smag evt. til med salt og peber.
Snit koriander fint, og kom i en skål til servering. Skræl glaskål, og skær den i tern a ca. 1x1 cm. Skær bladselleri i stykker a ½ cm. Skræl evt. madagurk, og skær agurk i tern a 1x1 cm. Halvér limefrugt.
Varm en pande op med 1 tsk. olie, og steg glaskålen sprødmør, 3-4 min. – den må gerne få lidt farve. Krydr med salt.
Vend den stegte glaskål sammen med bladselleri og agurk, og smag til med lidt limesaft, salt og peber.
Anret chili sin carne i en dyb tallerken, og top med stegt glaskålssalat og koriander. Dryp evt. med limesaft.