Chili sin carne med hvide ris, guacamole og sprøde tortillachips
Ingredienser
- 1 pose hvide jasminris
- 2 ruller chili sin carne
- 2 avocadoer
- 1 lime
- ½-1 bundt koriander
- 1 rødløg
- 1 tomat
- 1 bæger creme fraiche
- 1 pose tortillachips
Tjek at du selv har
- Salt
Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt. Tænd ovnen på 130 °C varmluft, hvis du vil have lune tortillachips til din ret (de kan også fint spises kolde).
Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
Kom chili sin carne i en gryde, og kog den igennem 8-10 min.
Skrab avocadokød ud i en skål, og tilsæt limesaft. Mos det med en gaffel eller et piskeris.
Hak koriander og rødløg fint, og rør begge dele i guacamolen.
Del tomat i kvarte, og fjern frøene. Skær resten af tomatkødet i små tern, og vend dem i guacamolen. Krydr med salt.
Kom creme fraiche i en lille skål, og lun evt. tortillachips 3-4 min. i et ildfast fad i ovnen.
Anret ris sammen med chili sin carne i dybe tallerkener, og top med creme fraiche. Spis guacamole og tortillachips til.