Chiagrød med banan og grapefrugt
Ingredienser
- 1 grapefrugt
- 1 cm ingefær
- 1 banan
- 1 portion chiagrød (lavet på dag 4)
Jeg foreslår, at du skærer skrællen af grapefrugten i stedet for at pille den – fordi det er hurtigt, men mest fordi det er den måde, hvorpå grapefrugten virker mest saftig. Skær herefter den midterste hvide stok væk, og skær resten af grapefrugten i tern (fordi det får frugten til at virke meget mere saftig, end hvis den blev delt i både).
Skær skrællen af grapefrugten – se køkkentip. Skær grapefrugt i kvarte, og skær den inderste hvide og lidt grove midte væk. Skær grapefrugtkødet i tern.
Skræl ingefær, og skær den i bittesmå tern. Vend ingefær og grapefrugt sammen i en skål.
Pil bananen, og skær den i tern.
Rør chiagrøden blød med en ske, og spæd evt. til med lidt koldt vand, hvis den er lidt for fast.
Anret chiagrød i en skål, og top med banan og grapefrugt.