Burger med tæmpeh-bøf, paprika-creme og søde kartofler
2 personer
Ingredienser
- 1 bæger søde kartofler i tern
- 2 tomater
- 1 romaine-salat
- 1 pakke burgerboller med kartofler
- 1 pakke tæmpeh-burgerbøffer
- 1 pose røget paprika-creme
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Inden du går igang
Skyl alt grønt, og find en brødrister frem til burgerboller, eller tænd ovnen på 180 °C varmluft.
Stegte søde kartofler
Varm olie op på en pande, og steg de søde kartofler fra bægeret gyldne og møre, 6-7 min. Krydr med salt og sort peber undervejs.
Burger med tempeh-bøffer
Skær tomat i skiver, og del salat i blade.
Varm burgerboller på en brødrister til de er gennemvarme, 4-5 min., eller i ovnen 6-8 min.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg tæmpeh-bøffer, til de er gyldne og sprøde, 2-3 min. pr. side. Krydr med sort peber.
Servering
Flæk burgerboller, og smør dem med paprika-creme. Fyld dem med salat, tomat og tæmpeh-bøf, og servér med søde kartofler til. Spis evt. overskydende fyld som salat ved siden af.