Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Burger med stegt schnitzel, rødkål, æble og purløgsdressing

3 personer

Ingredienser

  • 6 bagekartofler
  • 1 madagurk
  • 1 æble
  • 1 bæger snittet rødkål
  • 1 bundt purløg
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 pakke burgerboller med kartofler
  • 1 pakke schnitzler af kamfilet

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Sukker
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft. Skyl frugt og grønt.

Ovnkartofler
  1. Skær kartofler i tynde, ensartede både. Vend dem med lidt olivenolie og salt på en bageplade med bagepapir, og bag dem gyldne og møre, 25-30 min.

Syltede agurker
  1. Skær agurk i tynde skiver, og kom dem i en skål – skær evt. også nogle stave til snackgrønt.

  1. Kom 1 dl eddike, ½ dl vand og 2-3 spsk. sukker i en gryde, og kog op, til sukkeret er opløst. Hæld syltelagen over agurkeskiverne, og lad dem trække til spisetid.

Rødkålssalat og purløgsdressing
  1. Skær æble i tynde både. Kom æble og snittet rødkål i en skål, og smag til med lidt eddike og salt. Lad det trække i 5-10 min. til servering.

  1. Snit purløg fint. Rør yoghurt med purløg i en skål, og smag til med salt.

Burgerboller og schnitzler
  1. Varm burgerboller i ovnen i 2-3 min.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg schnitzler i 1-2 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

Servering

Smør burgerboller med purløgsdressing. Fyld med schnitzel, rødkålssalat og syltede agurker. Servér ovnkartofler til sammen med resten af purløgsdressingen.

-