Burger med rødbedebøf, paprika-creme og søde kartofler
Ingredienser
- 1 bæger søde kartofler i tern
- Alle bøftomaterne
- ½ rød egebladsalat
- 1 pakke grove burgerboller
- 1 pakke rødbedebøffer
- 1 pose røget paprika-creme
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Find en brødrister frem til burgerboller, eller tænd ovnen på 180 °C varmluft. Skyl alt grønt.
Varm olie op på en pande, og steg de søde kartofler fra bægeret gyldne og møre, 6-7 min. Krydr med salt og sort peber undervejs.
Skær tomat i skiver, og del salat i blade.
Varm burgerboller på en brødrister, til de er gennemvarme, 4-5 min., eller i ovnen 6-8 min.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg rødbedebøffer, til de er gyldne og sprøde, 2-3 min. per side. Krydr med sort peber.
Flæk burgerboller, og smør dem med paprika-creme. Fyld med salat, tomat og rødbedebøf, og servér med søde kartofler til. Spis evt. overskydende fyld som salat ved siden af.