Broccoli-omelet med tomattopping
Ingredienser
- 1 broccoli
- 1 rødløg
- 1 bakke æg
- 1 tomat
- 1 stængel bladselleri
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Kom 2 tsk. chiafrø, ½ dl havregryn, ½ dl minimælk og 1 dl vand i en beholder med låg. Rør rundt, og opbevar på køl til i morgen.
Skyl alt grønt.
Skær broccoli i små tern a 1-2 cm (både blomst og stok) – ikke fint og særligt, men bare hurtigt med en stor kniv. Pil og hak løg, og tag halvdelen fra til topping.
Varm 1 tsk. olie op på en pande, og steg resten af løget sammen med broccoli i ca. 3 min.
Pisk æggene sammen i en skål, og krydr med salt og peber. Hæld æggemassen over broccolien, og lad omeletten simre ved middellav varme (gerne under låg), til den er fast, og æggene har sat sig, ca. 5 min.
Skær imens tomat i skiver. Snit bladselleri fint.
Når æggene lige akkurat har sat sig: Læg tomat oven på omeletten, og drys med bladselleri og resten af løget. Dryp med et par dråber eddike.
Skær omeletten i trekanter, og anret på en tallerken.