Bananskyr med lime, mango og mynte
2 personer
Ingredienser
- ½ dl grove havregryn
- 2 bananer
- ½ bæger skyr naturel
- 1 lime
- 1 mango
- 3-4 stilke mynte
Inden du går igang
Skyl frugt og mynte.
Rist ½ dl havregryn på en tør pande, til de er let gyldne.
Skræl bananerne, og mos dem med en gaffel på en tallerken. Rør bananmosen i skyren. Riv lidt af limeskallen fint, og rør den i bananskyren.
Skræl mangoen, og skær den i tern eller skiver – det er nemmest at skære siderne af mangoen, så tæt på stenen som muligt, og derefter skære skrællen af.
Pluk mynten, og snit bladene fint. Vend mynten med mango.
Servering
Anret bananskyren i skåle, og top med ristede havregryn og mango med mynte.