Braiseret savojkål med løg, mungbønner og purpurhvede med æblesalat
Ingredienser
- 1 pose grønne mungbønner
- ½ savojkål
- 1 løg
- 1 brev grøntsagsbouillon
- 1 hvidløgsfed
- 1 æble
- ½-1 pakke kogte purpurhvedekerner
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Kog rødbederne i rigeligt vand, til de er møre, 20-40 min. efter størrelse. Køl dem ned, og opbevar dem på køl i en lufttæt beholder til dag 5.
Sæt vand over til mungbønner, og skyl frugt og grønt.
Kom mungbønner i en gryde med rigeligt, kogende, usaltet vand, og kog dem i ca. 30 min., til de er møre, men ikke kogt i stykker. Hold godt øje med dem efter de første 20 min.
Skær savojkål i både a 2-3 cm's tykkelse. Skær ¾ af løget i både. Varm en bredbundet gryde op med lidt olie, og steg kål og løg på begge sider, til de er lidt brune – ca. 4 min. på hver side.
Hæld lidt kogende vand ved, så vandet står ⅓ op af grøntsagerne i gryden. Krydr med 1-2 tsk. grønsagsbouillon og lidt salt og peber. Læg et låg på skrå hen over gryden, og lad kål og løg simre i 15-20 min., til de er møre.
Hak hvidløg fint. Vend forsigtigt mungbønner og hvidløg sammen med kål og løg, når der er 3 min. tilbage af simretiden. Lad det hele simre sammen i 2-3 min. og smag til med salt, peber og evt. mere grønsagsbouillon.
Skær æble i tynde både. Skær resten af løget i papirtynde skiver. Vend æbler og løg med lidt olie og lidt eddike i en skål, og smag til med salt og peber.
Kom lidt kogende vand i gryden fra mungbønnerne, tilsæt salt, og kog purpurhvede i 3 min. Afdræn, og anret hvedekernerne på et lille fad. Top med æblesalat.
Anret braiseret savojkål med mungbønner på en tallerken sammen med purhvedekerner med æblesalat.