Braiseret blomkål med karry-yoghurt, brune ris, mukimamebønner og gulerod
Ingredienser
- 1 pose brune jasminris
- ½ blomkål
- 1 hvidløgsfed
- 2/3 pose mukimamebønner
- ½ bæger yoghurt naturel 0,5 %
- 1-2 tsk. madraskarry
- 1 bæger gulerødder i strimler
- 1 bundt ærteskud
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Sæt vand over til ris, og ris grundigt. Skyl også alt grønt.
Kom brune ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra. Kom halvdelen af risene i en lufttæt beholder, og gem dem på køl til i morgen. Hold resten af risene varme i gryden til spisetid.
Skær blomkål i kvarte, som hænger sammen i stokken. Pil og skær hvidløg i skiver. Varm en pande op med olie [1p: ½ spsk. | 2p: 1 spsk.], og steg blomkålsstykkerne gyldenbrune på den ene skæreflade ved middel varme, ca. 10 min. Vend dem om, og steg 10 min. på den anden skæreflade.
Vend kålen om på den runde side, drys hvidløg på panden, og hæld 1 dl vand ved. Lad kålen dampe under låg, til den er mør med lidt bid, ca. 10 min. Drys mukimamebønner på panden rundt om blomkålen, og lad dem simre med de sidste 2-3 min. Krydr med salt og peber.
Smag yoghurten til med karry og lidt salt.
Kom gulerodsstrimler i en skål, og vend med ærteskud samt lidt eddike, salt og peber.
Anret ris på en tallerken, og top med braiseret blomkål og mukimamebønner. Spis gulerodssalat og karry-yoghurt til.