Boller i karry og kokos med nudler og salat

Opskrift
2 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Livretter 2 pers/3 dage
Uge 1913 - Dag 1
Karrysovs
Skræl gulerødder og pil løg. Riv gulerødder, løg og squash groft på et rivejern. Sautér grøntsagerne i olivenolie i en stor, varm gryde i 6-8 minutter, uden at de tager farve. Kom karry ved og steg et minuts tid. Hæld kokosmælk på og lad sovsen simre under låg i 10-15 minutter. Rør rundt undervejs og tilsæt evt. vand. Sovsen skal være tyk og tæt. Smag til med salt.
Kødboller
Pil løgene og riv dem fint. Rør kødet med salt, løg og evt. æg og mel. Form kødboller på størrelse med 5-kroner og steg dem i ovnen ved 180 grader varm ovn i 15-20 minutter. Eller pochér dem i kogende, saltet vand i 3-5 minutter, til de er gennemtilberedte. Vend forsigtigt kødbollerne i karrysaucen inden servering.
Kog nudlerne efter anvisningen på pakken.
Salat
Skyl og pluk salaten. Skær tomaterne i passende stykker og anret dem på salaten. Dryp med olie og eddike og krydr med salt. Snit forårsløgene fint.
Servering
Top karryen med forårsløg og servér med nudler og salat.