Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Boller i karry med ris, jordnødder og gulerodssalat med æble

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 pose gulerødder
  • 1 bundt bredbladet persille
  • ½-1 brev madraskarry
  • 1 karton sødmælk
  • 1 pakke kødboller af gris
  • 1 citron
  • 1 æble
  • 1 pose jordnødder

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Hvedemel
Køkkentips

Du kan få endnu mere smag ud af dine jordnødder, hvis du rister dem gyldne på en tør pande, inden du serverer dem. Du kan også vælge at bruge gryden, som du bagefter skal lave karrysauce i.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt samt frugt og grønt.

Ris
  1. Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.

Boller i karry
  1. Skær halvdelen af gulerødderne i tynde skiver på skrå, og skræl resten i tynde flager med en skrællekniv, eller riv dem groft. Pluk og snit persille groft – gem det i en lille skål til severing.

  1. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg gulerodsskiver sammen med lidt madraskarry, 1-2 min. Tilsæt 1½-2 spsk. mel, og steg videre i 1 min.

  1. Tilsæt sødmælk og 1-1½ dl vand, og kog op, til saucen er tyknet, 1-2 min.

  1. Tilsæt kødboller, og lad saucen simre, til gulerødderne er møre, 3-4 min. Halvér citron. Smag til med citronsaft, salt og evt. lidt mere madraskarry til sidst.

Gulerodssalat med æble
  1. Skær æble i tynde skiver.

  1. Vend skiver af æble og rå gulerod sammen i en salatskål, og smag til med lidt citronsaft.

Servering

Anret ris i dybe tallerkener, og top med boller i karry. Drys med persille og jordnødder (se køkkentip), og servér med gulerodssalaten til.

-