Søg
Menu

Bønnegryde med kalkun, peberfrugt og quinoa med limequat og rosiner

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvid quinoa
  • 1 limequat
  • ½-1 pose rosiner
  • 1 rød peberfrugt
  • 3 tomater
  • 1 pakke kalkun i tern
  • 1 pose kogte sorte bønner
  • ½-1 brev marrakech-krydderiblanding
  • 1 bundt palmekål

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Husk - til i morgen

Kog rødbederne møre i letsaltet vand. 30-50 min. alt efter størrelse. Køl de kogte rødbeder af under koldt vand og 'smut' skindet af. Opbevar rødbederne i en lutftæt beholder i køleskab til dag 3.

Inden du går igang

Skyl quinoa samt frugt og grønt.

Quinoa med limequat og rosiner
  1. Kog quinoaen under låg i 3 dl letsaltet vand i 10 min., og fjern evt. skum undervejs med en ske. Lad quinoaen trække under låg i 5 min., og afdryp evt.

  1. Skær limequat i bittesmå tern. Vend limequat og rosiner sammen med quinoaen lige inden servering.

Bønnegryde med kalkun
  1. Skær peberfrugt i tern. Skær tomater i tykke både.

  1. Varm en sautérgryde op med lidt olie, og steg peberfrugt i 3 min. Tilsæt kalkunkødet, og steg det med peberfrugt i 3 min.

  1. Tilsæt tomater og bønner, og kog retten forsigtigt igennem i 4 min. Spæd retten til med lidt vand, hvis retten virker tør – den skal være dejlig saftig. Smag til med salt og marrakech-krydderiblanding (pas på, den er lidt stærk!).

Palmekål
  1. Skær palmekål i stykker på 3-4 cm. Varm en pande op med lidt olie, og steg palmekålen i 3-4 min. Krydr med lidt salt.

Servering

Servér bønnegryde med kalkun og quinoa med stegt palmekål til.

-