Blandet salat med grøntsagschips og skalotteløg
Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
200 g rodfrugter
-
4 spsk olivenolie
-
250 g blandet salat
-
1 tsk sennep
-
1 bundt krydderurter
-
salt og peber
-
2 skalotteløg
-
1 spsk æbleeddike
Sådan gør du
Skræl rodfrugterne og skær dem i tynde skiver. Vend rodfrugterne med 2 spiseskefulde olivenolie, havsalt og lidt friskkværnet sort peber og læg dem i ét lag på en bageplade med bagepapir. Bag dem i ovnen ved 150 grader i ca. 25 minutter, eller til de er sprøde. Rodfrugtchips kan også laves i en frituregryde eller uden olie i en dehydrator.
Skyl salaten og del den i større stykker. Skyl og pluk krydderurterne. Hak skalotteløgene fint. Pisk æbleeddike, havsalt, sennep og 2 spiseskefulde olivenolie sammen til en dressing. Smag den til og vend den med salaten, krydderurterne, løgene og de sprøde rodfrugtchips.
Server eventuelt med friskbagt hvedebrød.
Tilbehør:
evt. friskt hvedebrød