Blåbærmos med pære
Opskrift
Ingredienser
-
3 modne pærer
-
300 g blåbær
-
1/2 dl vand
-
5-10 dråber citronsaft
Sådan gør du
Sødmen i denne mos kommer fra de søde pærer, som undtagelsesvis her er skrællet. Med skræl vil mosen opleves grynet. Blåbærmosen kan også bruges som syltetøj.
1. Skræl og riv pærerne på den grove side af rivehjernet. Kassér kernehuset. Skyl blåbær.
2. Kog pære, bær og vand under låg i cirka 10 minutter, til det er helt mørt. Det skal have konsistens som flydende mos.
3. Blend frugten til en cremet konsistens. Smag til med 5-10 dråber citronsaft. Det fremhæver smagen af blåbær.
Server mosen i for eksempel hirsegrøden (https://www.aarstiderne.com/opskrifter/opskrift/hirsegroed) eller som dessert. Kom gerne fint blendede, smuttede mandler oven på mosen.
Tip: Blåbærmosen kan fra 9 måneder blandes i et surmælksprodukt. Det giver en skøn dessert.