Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Blå kartoffelpizza med rosmarin og oliven

4 personer

Ingredienser

  • Alle de blå blå kartofler
  • 1 pose sorte oliven
  • 4 pizzadeje
  • 1 bæger creme fraiche
  • 2 stykker hærvejsost
  • 2 kviste rosmarin
  • 1 romaine-salat
  • 2 pærer

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Mel (fx hvedemel)
Køkkentips

Når du skal bage pizza i ovnen, skal ovnen være brandvarm for at opnå det bedste resultat. Du kan sagtens bage pizzaen på mere end 220 °C, men så skal du blot undlade at bruge bagepapir, da det ikke kan tåle højere temperaturer. Brug i stedet en brandvarm bagesten.

Din romaine-salat kommer fra vores avler Sebastian i det sydlige Spanien. Sebastian er en sand økolog, der altid forsøger at gøre sin produktion mere og mere bæredygtig. Han har fx bygget reder til rovfugle, så han kan holde kaninerne væk fra sine grøntsager på en naturlig måde.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og tag pizzadej ud fra køl. Skyl frugt og grønt.

Pizza
  1. Skræl og skær kartofler i tynde skiver, fx på et mandolinjern. Halvér evt. de sorte oliven.

  1. Rul pizzadej ud på et meldrysset bord, og kom på bageplade(r) med bagepapir.

  1. Smør hver pizza med creme fraiche, top med kartoffelskiver, og riv ost henover. Pluk rosmarin henover. Drys med oliven, dryp med olivenolie, og krydr med salt.

  1. Bag pizza i ovnen i 10-12 min., til bunden er sprød (se køkkentip).

Pæresalat
  1. Snit imens salat groft, og skær pære i både. Vend salat og pære sammen i en salatskål, og smag til med olivenolie [2p: 1-2 spsk. | 4p: 2-3 spsk.] og eddike [2p: 2-3 tsk. | 4p: 3-4 tsk.].

Servering

Skær de sprøde blå kartoffelpizza i trekanter, og servér pæresalat til.

-