Søg
Menu
Fav.
Favoritter

BBQ-stegt flanksteak med quinoa, koriander og sød chilisauce

1 personer

Ingredienser

  • ½ pose gulerødder
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 bundt koriander
  • 1 pose hvid quinoa
  • 1 pakke flanksteak
  • ½-1 brev BBQ-krydderiblanding
  • 1 pose sød chilisauce

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx æbleeddike)
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Gulerødder, peberfrugt

Håndfuld 3: Flanksteak

Håndfuld 4: Quinoa

Fedt: Olivenolie

Smagsgivere: Salt, peber, eddike, BBQ-krydderi, sød chilisauce

Inden du går igang

Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoa samt alt grønt.

Klargøring af grønt
  1. Skræl gulerødder ud i tynde flager med en skrællekniv, og læg dem i en skål med koldt vand. Skær peberfrugt i strimler. Snit koriander groft.

Quinoa
  1. Kom quinoaen i en gryde, overhæld med 1 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.

Flanksteak
  1. Varm en pande op. Pensl flanksteak med 1 spsk. olie, og steg den brunet og gennemstegt, 7-8 min. Krydr med BBQ-krydderi undervejs.

  1. Lad flanksteak hvile 4-5 min., og skær den derefter i tynde skiver på tværs af fibrene.

Stegt peberfrugt
  1. Varm en anden pande op, tilsæt ½ spsk. olie, og steg peberfrugt sprødmør ved høj varme, 2-3 min. Smag til med salt.

Marinerede gulerødder
  1. Afdryp gulerødder, og vend dem med lidt eddike og en smule salt i en skål.

Servering

Anret quinoa i en skål, og top med små bunker af marineret gulerod, stegt peberfrugt og stegt flanksteak. Dryp med sød chilisauce.

-