BBQ-kotelet og selleri med bønner og gulerødder
Ingredienser
- ½-1 selleriknold
- 1 løg
- Resten af de kogte borlottibønner
- 1 fed hvidløg
- Alle gulerødderne
- 1 kotelet
- ½-1 brev BBQ-krydderiblanding
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Sæt vand over til selleri, og skyl alt grønt.
Skrub eller skræl knoldselleri, og skær den i tern a 2 cm. Pil løg, og hak det groft.
Varm en sautérgryde op med 1 tsk. olie, og sautér løg og selleri gyldenbrune i 3-4 min. Hæld 1-2 dl kogende vand ved, så det akkurat dækker. Lad selleri og løg simre under låg i ca. 8 min.
Pil hvidløg, og hak det fint. Vend det hakkede hvidløg og borlottibønnerne sammen med selleri og løg, og kog det hele uden låg, til det meste af vandet er dampet væk.
Skrub eller skræl gulerødder, flæk dem på langs, og skær dem i så tynde skiver som muligt, let på skrå. Vend gulerødder med 1 tsk. olie og lidt eddike i en skål. Krydr med salt og peber.
Varm en pande op, tilsæt 1 tsk. olie, og steg koteletten ved middel varme, ca. 3 min. på hver side.
Krydr med BBQ-krydderi, salt og peber på begge sider af koteletten, og vend den godt rundt på panden, så BBQ-krydderiet bliver jævnt fordelt på kødet.
Anret BBQ-koteletten på en tallerken, og top med marinerede gulerødder. Spis selleri med bønner til.