Søg
Menu
Fav.
Favoritter

BBQ-hakkebøffer og kartoffelsalat med bønner og gulerødder

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • ½ pose gulerødder
  • 3 tomater
  • 1 rødløg
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 portion kogte hvide bønner
  • 1 rulle oksefars med grøntsager
  • ½-1 brev BBQ-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.

Kartoffelsalat med bønner
  1. Kog kartofler møre i rigeligt letsaltet vand, 12-15 min., alt efter størrelse. Hæld vandet fra, og lad dem køle lidt af.

  1. Skær gulerødder i meget små tern, ca. ½ x ½ cm. Skær tomat i tern. Hak løg og hvidløg fint.

  1. Vend gulerødder, tomat, rødløg og hvidløg med 1 spsk. olie og 1-2 spsk. eddike i en rummelig skål.

  1. Skær de lune kartofler i kvarte eller store tern. Kom kartofler og hvide bønner i skålen med marinerede grøntsager, og vend forsigtigt rundt. Smag grundigt til med salt, peber og evt. mere eddike.

BBQ-hakkebøffer
  1. Form kødet til 3 hakkebøffer. Varm 2 tsk. olie op på en pande, og steg bøfferne, ca. 3 min. på hver side. Krydr bøfferne med BBQ-krydderi og evt. en smule salt (der er også salt i farsen).

Servering

Servér BBQ-hakkebøfferne med kartoffelsalat med bønner.

-