BBQ-hakkebøf og kartoffelsalat med bønner og peberfrugt
Ingredienser
- Alle kartoflerne
- ½ rød peberfrugt
- 1 tomat
- ¼-½ rødløg
- 1 hvidløgsfed
- ½ portion kogte hvide bønner
- 1 rulle oksefars med grøntsager
- ½-1 brev BBQ-krydderiblanding
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
Kog kartofler møre i rigeligt letsaltet vand, 12-15 min., alt efter størrelse. Hæld vandet fra, og lad dem køle lidt af.
Skær peberfrugt i små tern. Skær tomat i tern. Hak løg og hvidløg fint.
Vend peberfrugt, tomat, rødløg, hvidløg og de kogte hvide bønner med 1 tsk. olie og 2-3 tsk. eddike i en rummelig skål.
Skær de lune kartofler i kvarte eller store tern. Vend kartoflerne med hvide bønner og de marinerede grøntsager. Smag grundigt til med salt, peber og evt. mere eddike.
Form kødet til 1 hakkebøf. Varm 1 tsk. olie op på en pande, og steg bøffen, ca. 3 min. på hver side. Krydr bøffen med BBQ-krydderi og evt. en smule salt (der er også salt i farsen).
Anret BBQ-hakkebøf med kartoffelsalat med bønner.