Bangkok-krydret gris med ris, grønne grøntsager og lime-marineret agurk
Ingredienser
- 1 pose brune jasminris
- 1 lime
- 1 agurk
- 1 squash
- 2 lysegrønne palermo-peberfrugter
- 1 pakke strimler af svinekam
- ½-1 brev bangkok-krydderiblanding
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.
Riv lidt limeskal fint, og halvér limefrugt. Flæk agurk på langs, og skær den i stykker skiftevis på skrå og lige over. Vend agurk med lidt limeskal og -saft, og krydr med salt og peber.
Skær squash i halve skiver a 1 cm tykkelse. Skær peberfrugt i skiver a 2 cm. Varm en pande op med ½ spsk. olie, og steg grøntsagerne i 4-5 min., til de er sprødmøre. Læg dem på en tallerken.
Varm panden op igen, dryp med ½ spsk. olie, og brun kødet på alle sider, ca. 4 min. i alt. Vend de stegte grøntsager med kødet på panden, krydr med salt, peber og bangkok-krydderiblanding, og varm det hele igennem i 1-2 min.
Servér bangkok-krydret gris med ris og lime-marineret agurk.